Folkeviser er type af kilde, man skal være varsom med at bruge. De er lavet som underholdning og kan sammenlignes med popsangene fra i dag. En del af viserne og sagnene handler om kendte historiske personer. Det er nemt at blive fristes til, at bruge disse kilder som historiske kilder, da de ofte nævner helt specifikke hændelser og person. Hvis man vælger, at bruge dem som kilde, er det vigtigt at prøve at finde andre kilder der handler om emnet. Så er man mere sikker på, at det ikke bare er en god historie.

Men helt afvise dem, som historisk kilde, kan man ikke. Viser og sagn var den eneste måde at ”videre fortælle” historier på, før man begyndte at skrive dem ned.

Visesangere og sagnfortællere var vigtige folk, og de blev højt værdsat, da det også før historiebøger blev anset for at være vigtigt at huske på fortiden.

Folkeviserne og sagnene er derimod ganske gode kilder til at fortælle om folks holdninger og moralske værdier. Sagnene og viserne indeholder ofte moralske historier, hvor hovedpersonerne skal gå meget ondt igennem for at finde den rigtige løsning.