Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet


Mønter som kilde

Mønter er en speciel type af kilde. Det er den fordi den knytter sig til et meget præcist tidspunkt i historien,  nemlig det år mønten blev slået.

For at kunne bruge en mønt som kilde, er man nødt til at overveje hvilken type fund den er. Ofte kalder man også møntfund for skattefund. Skattefund kan dog også indeholde andre former for værdier som f.eks. sølvservice.

Man om to forskellige typer af skattefund. Løsfund og nedlagte fund.

Løsfund

Løsfund skal egentligt opdeles i to forskellige typer af fund.

Den første type fund er ”enkelt fundet”, som er den enkelte tabte mønt. Mønten kan være tabt under forskellige omstændigheder.

I en del heldige tilfælde finder man mange ”enkelt fund” på samme område, er dette tilfældet kan man begynde at danne sig et billede af hændelserne på dette sted.

De mere end 3000 mønter der er fundet på den nu forsvundne middelalderby Tårnborg nær Korsør er et rigtigt godt eksempel.

Disse mange mønter, der både er forskellige i tid og produktions sted, fortæller om en by hvor der blev handlet flittigt med både lokale folk men også folk fra udlandet. Et andet sted hvor man kan finde en del tabte mønter er under gamle kirkegulve. Ved reparationer af gamle gulve er der ofte, sammen med mange andre tabte små sager, fundet en del mønter.

En anden type løsfund er ”fundet” af en mængde samlede mønter, som f. eks. en tabt pung. Sådan et fund er meget interessant. Dette er det fordi det indeholder den mængde penge, som en person har valgt at gå med, og man kan begynde at forestille sig hvorfor. Skulle han handle? Eller var det mon bare den mængde penge, han altid gik med?

Nedlagte fund

Nedlagte fund er genstande der med vilje er blevet gemt eller gravet ned. Her taler man også om to forskellige typer af nedlæggelser.

Den første type af er det man kalder offernedlæggelser. Dette er værdier der er lagt som et religiøst offer. Da middelalderen var en katolsk tid har denne type af nedlæggelser været meget sjælden, da det var en hedensk skik. Men helt udelukkes kan den nok ikke, da der har været en del overtro. Mønter ses dog engang imellem nedlagt i grave.

Den anden type er opsparinger eller skatte om man vil. Her er der tale om to undertyper.

Den langvarige opsparing. Her er der ofte tale om skatte som indeholder et blandede typer af mønter, samt forskellige andre ting af værdi. Det kunne være service af sølv eller andre ting af ædle metaller.

Den akutte nedlæggelse. Her er der tale om en nedlæggelse der er foretaget i hastværk. Det vil som regel være i ufredstider at man pludseligt har haft behov for at skjule værdier. Denne type nedlæggelser er meget interessante, da den lige som den tabte pung, giver et øjebliksbillede af en persons værdier.

De nedlagte fund er selvfølgelig ret sjældne da folk jo som regel er vendt tilbage og har hentet deres skatte.

De efterladte skatte fortæller en skjult og sikkert tragisk historie hvor skattens ejer ikke er vendt tilbage, måske er han død eller også har det ikke været muligt at vende hjem. Det kan også være at skattens placering er blevet glemt.