![]() |
|
|
Kort
som kilde
At bruge kort som historisk kilde kan være et problem. Man er nødt til overveje hvad det er man vil undersøge. Man er også nødt til at overveje hvad det enkelte kort viser. Alle kort har et formål. Og for at opfylde det formål har man valgt en masse oplysninger til, men også en del oplysninger fra. Mange af de ældste kort drejer sig især om at vise ejerforhold, for at kunne undgå stridigheder om hvem der ejer hvad. Disse kort har tit også været brugt til at udregne skattebetalinger, derfor er de ofte ret nøjagtige til netop at vise placering og størrelse af grunde og huse. Kort kan også være til militært brug. Her har man ikke været interesseret i hvem der ejer hvad, men mere koncentreret sig om landskabets udseende, broer og veje; da disse ting er vigtige i krig. Bruger man moderne kort er der uendelige muligheder for hvad kortet er tænkt som. Der er kort der viser veje, råstoffer, jordbundsforhold, ejerforhold og mange andre ting. Langt de fleste kort er en kombination af mange forskellige former for oplysninger. Med digitale værktøjer er det i dag muligt at påføre kort forskellige typer af oplysninger og der med målrette det lige netop til det man vil vise eller fortælle.
|