Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet
Alle opgaver · Trin- og fællesmål

Lærervejledning

Introduktion
Denne hjemmeside er en samling af kilder, der er sat ind i en middelalderhistorisk sammenhæng. Materialet er fremstillet således, at kildematerialet kommer i spil både i de diskuterende tekster men også i et opgavemateriale.
Dette materiale er særligt målrettet elever i folkeskolens overbygning med hovedvægten på 8-9 klasse.

Det overordnede mål er at give eleverne på overbygningen mulighed for at forholde sig til klosterlivet og livet i den tidlige middelalder. Dette gøres gennem kildekritisk arbejde med en række forskellige kilder og kildetyper.

Materialet giver først og fremmest historielæreren mulighed for at arbejde med et spændende og til tider kompliceret stof, der ligger inden for rammerne af fælles mål i historien. Men der er en lang række af problematikker, der lige så vel kan behandles i andre fag eller i tværfaglige projekter.

Hjemmesidens opbygning
Siden er delt op med tre historiske temaer og et kildekritisk tema.
Hvert historisk tema belyses med kilder og diskuterende tekster. Til hvert tema findes en række opgaver, der på forskellig vis bringer de forskellige kilder i spil.

Udover de tre historiske temaer er der et kildekritisk tema. Her behandles de forskellige typer af kilder og deres værdi diskuteres. Til dette tema hører også et afsnit om at arbejde med historiske kilder.
Desuden er der tilknyttet et leksikon og en litteraturliste til yderligere fordybelse.
Vær opmærksom på følgende i relation til teksterne i ”Klosterliv og middelalder”:
Ord, der er markeret med blå, har en ordforklaring i leksikonet. Leksikonet aktiveres ved at trykke på det blå ord.

Rød markering viser et aktivt link til et undertema eller en relevant internetside.

Alle de skriftlige kilder kan printes ud via hjemmesiden, dette er også gældende for opgaverne.

At arbejde med materialet ”Klosterliv og middelalder” kræver ikke nogle særlige programmer ud over dem, der almindeligt vis er at finde på en almindelig computer.  Det kan dog være nødvendigt at installere et program, der kan køre flash-animationer.
Et sådan program kan hentes gratis her: Hent Flash

At arbejde med hjemmesiden
Materialet er lavet, så de enkelte temaer kan læses individuelt. Ligeledes er det muligt at fokusere på de enkelte undertemaer uden nødvendigvis at arbejdet med hele materialet. Materialet kan altså ses som et samlet materiale, men også som mange små delmaterialer.
Der er tilknyttet en litteraturliste og en link-samling, der med fordel kan benyttes, hvis man ønsker at uddybe temaerne eller deltemaerne.

Opgaverne tilknyttet de tre temaer er som hovedregel tænkt, som at de kan besvares skriftligt. Flere af dem har et diskuterende indhold og kan med fordel diskuteres i plenum.

Det omfattende kildemateriale (herunder billederne) kan med fordel printes og anvendes til elevpræsentationer.

Da hjemmesiden gerne skulle være i konstant udvikling modtager vi meget gerne opgaveforslag, og også meget gerne forslag og kommentarer til indholdet. Forslag og kommentarer kan sendes til kontakt e-mail kontor@vestmuseum.dk