Klostrene rundt om i Europa lignede hinanden meget. Det var nemlig sådan, at munkene ofte rejste rundt i Europa for at bede og læse ved andre klostre. Derfor var arkitekturen i klosterbygningerne, dagrytmen, kosten og messebøgerne de samme, så de nyankommende munke med det samme kunne fungere i det fremmede kloster.

Det fælles sprog latin gjorde det muligt at kommunikere hurtigt og effektivt. foto © Universität Münster.

Klostrene fungerede som et stort netværk. Det fik afgørende betydning for hvordan Europa ser ud i dag. En af de helt store styrker for klostrene var, at de havde et fællessprog nemlig latin. Viden og meddelelser kunne hurtigt blive spredt, da der ikke var behov for tolke.

Før klostrene rigtigt blev organiseret, havde man forskellige kalendere i Europa. Nytår blev for eksempel fejret på 6 forskellige tidspunkter. Dette gjorde det temmelig svært at lave aftaler og afholde store møder. Dette blev løst ved at klostrene indførte en fælles kalender.

Klostrene brugte også hinanden til at udveksle eksperter. Der var rejsende munke, der tog fra kloster til kloster for, at undervise i bestemte emner og for at arbejde som læger, arkitekter, bygmestre og meget andet.

Adelen og kongen fik hurtigt øje på alle de fordele som klostrene havde. Men da der ikke var andre, der kunne de ting, måtte de benytte sig af munkenes hjælp. Efterhånden lånte klostrene lærde ud og tjente gode penge på det