1.

25. august.1254.

Drost Peder Errensen giver afkald på de ejendomme i Gimlinge og Gimlingetorp som han uretsmæssigt har frataget Sorø Kloster.

Referat i Sorø gavebog.

”…Hr. Peder Errensen, Drost, tilføjede – forledt af ondsindede menneskers dårlige råd – Vor frue kloster i Sorø megen fortræd på formue og ejendomme. Thi han trængte med vold ind på klostrets gods i Gimlinge og Gimlingetorp og tilrev sig deraf mange grunde, som klostret havde ejet fra Arilds tid. Omsider gik han i sig selv ved Guds nåde og gav for sig og alle sine pårørende til evig tid afkald på disse grunde, idet han tilbagegav alt, hvad han voldeligt havde røvet, tillige med grundende, som klostret havde fået af hr. Skjelm, Biskop af Århus, toft og ager, eng og skov, sø og mose, dyrket og udyrket, og som klostret besad med gammel ret. Han gav afkald derpå i nærværelse af vor herre kong Kristoffer, idet han i manges velbyrdige mænds nærværelse gav klosteret sit åbne brev til vidnesbyrd i det herrens år 1254 d. 25. august…”

Danmarks Riges breve
Anden række nr. 148

2.

20. juli. 1282.

Sorø Kloster slutter forlig med hr. Peder Olufsen af Tystrup om erstatning til klostret for nedrivningen af møllen ved Kongens kilde.

Referat i Sorø gavebog.

”…Efter at der ofte var forhandlet i tinge i striden om nedrivningen af møllen ved Kongens kilde med den velbyrdige mand hr. Peder Olufsen af Tystrup, ridder, nåede denne omsider ved sine venners formidling til følgende overenskomst med klostret: at han inden den nærmeste følgende påske ved køb eller mageskifte skulde erhverve til klostret jordegods beliggende mellem hans egne jorde på et af følgende tre steder, enten i Topshøj, hvor der var otte ørtug jord, eller i Gedethorp, hvor der ligeledes var otte ørtug jord, eller i Skullerup, hvor der var en halv mark skattejord og mere, som Herlug Thomsen besad, idet der fastsættes den betingelse, at godsvurderingen af det således erhvervede skulle bero ikke på parternes skøn, men alene på mæglernes dom, som på nævnte hr. Peders vegne skulle give klostret fuld erstatning til gengæld for dets mølle og for alt tab, som det havde pådraget sig som følge af den mølle, han havde bygget i stedet for, idet de dog ved møllen liggende ejendomme i skove, enge og græsgange sammesteds stadig var forbeholdt klostret. Men hvis det ikke skulle lykkes at erhverve jorder efter klostrets vilje, skulle de af hans fædrene gods i Eskildstrup stille klostret tilfreds med lignende værdier og på en sådan måde, at de kunde stå til regnskab for Gud Herren desangående. Mæglerne var hr. Niels Drukken, hr. Jens Ebbesen, Oluf Lunge, Mads Taa og Jens Simonsen, i det herrens år 1282 på den hellige jomfru Margretes dag…”

Danmarks Riges breve
Anden række nr. 43

Danmarks Riges brev som kilde