Ved udgravningen af klostret i 1996 blev særligt kirkegården ved Adelgade 9 og 11 udgravet.

På tegningen kan man se arkæologens markeringer af de enkelte grave. © Sydvestsjællands museum.

På tegningen over kirkegården kan man tydeligt se, hvordan alle gravene er placeret med hovedet mod øst. Man kan også se, hvordan gravene ligger temmelig rodet. Flere grave ligger over hinanden, så under udgravningen måtte man udgrave en af gangen og så fjerne den for at komme til den næste.

Skælskør klosters kirkegård. © Sydvestsjællands Museum.

På dette billede kan man tydeligt se, hvor tæt de forskellige grave er. Nogle steder lå gravene i ni lag. Når man arbejder med store grupper af grave er det praktisk at opdele de døde i aldersgrupper. Ofte opdeler man dem således:

Gruppe 1. 0-1 år
Gruppe 2. 1-6 år
Gruppe 3. 6-14 år
Gruppe 4. 14-/21 år
Gruppe 5. 21-ca. 35 år
Gruppe 6. Over 35 år.

Derud over vil der tit være nogle, man ikke kan aldersbestemme. Man kan aldersbestemme ved at kigge på tænder, og på hvor meget knoglerne er sammengroet.

En så stor udgravning, hvor man har mange grave, kan bruges til at svare på nogle statistiske spørgsmål. Det kunne for eksempel være om der var flere helt unge børn, der døde end lidt ældre børn, døde der flere kvinder i en ung alder end mænd og hvor gammel blev man i middelalderen.

På grav pladsen blev der fundet mere end 450 skeletter. Når man alders- og kønsbestemmer dem kan man for eksempel se:

Langt de fleste folk er døde mens de er over 35 år. Der er flere kvinder der dør unge. Det er sikkert fordi mange kvinder døde i barselssengen.

Når man inddeler gravene efter alder kan man se, at der dør flere børn mellem 1-6 år end mellem 0-1 år. Dette er næsten helt sikkert forkert! Meget små børns knogler er blødere og forsvinder derfor hurtigere i jorden, derfor finder vi sikkert ikke så mange af de helt små børn. Desuden blev børn ofte ikke begravet så dybt som de voksne, og derfor kan de være blevet gravet væk senere.

Barnegrav fra Skælskør. Kistebræt er markeret med rød pil. © Sydvestsjællands Museum.

Denne barnegrav fra Skælskør kloster er rigtigt godt bevaret. Læg mærke til det tydelige kistebrædt i højre side.

Man kan også se at der har været flere mænd end kvinder på klostrets kirkegård. Det er ikke så mærkeligt da Skælskør kloster var et munkekloster. Der boede simpelthen ikke kvinder der, så de kvinder der var, må være kommet ude fra området omkring klostret.

Klostrene har passet de syge og svage. Derfor kan man ofte på klostrenes kirkegårde se skeletter der har spor af sygdomme. Nogle af de sygdomme, der optræder er slidgigt, betændelser, knoglebrud og tandsygdomme.

Person med sygt hofteled. Skælskør klosters kirkegård. © Sydvestsjællands Museum.

Her over kan man se en person der har haft et sygt hofteled. Man kan se hvordan der er vokset en lille knold ud på leddet. Det har helt sikkert været smertefuldt for personen, der har levet med denne syge hofte. Nogle gange finder man også skeletter af kvinder, der er døde i barselssengen.

Grav med kvinde, der var gravid. Den røde pil peger på barnets kranie. Skælskør klosters kirkegård.
© Sydvestsjællands Museum.

Dette billede fortæller en trist historie. Denne kvinde var gravid da hun døde. Hun var så langt henne at barnet havde vendt sig i fødestilling. Der er dog gået noget galt og kvinden og barnet er døde under fødslen. Måske er det fordi hun blev syg under fødslen, at hun er endt hos munkene.

Ved at analysere knoglernes længde kan vi også fortælle hvor høje folk har været, og kemiske analyser kan fortælle os hvad de har spist.

Arkæologi som kilde