Henrik Harpestreng som kilde

Ved Antvorskov klosterruin er der lavet flere botaniske undersøgelser af området. Her har man både fundet relikte planter, og dvalende planter der begyndt at spire efter nogle udgravningerne. På Sorø kloster, som var et datterkloster af Esrum kloster,  har de sandsynligt haft de samme planter som i Antvorskov, men de har med næsten 100 % sandsynlighed også haft de samme planter som i Esrum.

Brugen af planter er beskrevet flere stede i skriftlige kilder. Her i Danmark er en af de ældste Henrik Harpestrengs bog. Harpestreng har beskrevet flere af de planter, der er fundet ved klostrene

På Antvorskov er der fundet:

Bulmeurt (indført omkring år 700)
Bulmeurt blev brugt mod bylder og sår. Planten kunne også hjælpe mod søvnløshed og dræbe orm i ørene. Desuden blev planten brugt som smertestillende midler og som trylledrikke (elskovsmiddel).
Henrik Harpestreng skriver ”Saften dræber orm i øre og hule tænder. Knuste bulmeurtefrø helbreder betændte brystvorter og koddesten (testikler), når frømassen lægges derpå”.

I dag bruges bulmeurt til at fremstille beroligende medicin til folk med sindslidelser.

Cikorie (indført omkring år 1000)
Af cikorie blev der lavet et afkog. Afkoget kunne så bruges til at uddrive galde (en af de fire kropsvæsker). I dag bruges planten mod blodmangel, gigt og galde sten. Men planten er også god for fordøjelsen. Mange ældre mennesker kan sikkert også huske, at planten har været brugt som erstatnings kaffe.

Rød hestehov/torden skræppe (indført omkring år 1350)
Rød hestehov blev brugt mod pest. Planten kunne eftersigne hjælpe med at forebygge pest, men også med at behandle pestbylder. I dag er det forbudt at bruge planten indvortes.


Æselfoder.
Æselfoder blev brugt frisk mod kredsskader, men var også slimløsende. I dag bruges planten som en grønsag hvor blomsterknoppen kan spises. Der kan også udvindes olie af den.

Læge oksetunge (indført omkring før år 1100)
Læge oksetunge blev brugt som beskyttelse mod pest. Men kunne også styrke hjertet og rense sår. Var du trist kunne denne plante også bruges. Henrik Harpestreng skriver ”Drikker man vin, hvori planten er kogt, gør den hjernen god til at huske; og fra lungerne forsvinder alt der kan være dem skadeligt”.

Ved Esrum kloster har man ud over fundene fra Antvorskov også fundet:

Humle (Hjemhørende i Danmark)
Humle blev brugt til at uddrive et dødt foster, og til at rense kroppen for skadelige stoffer.  I dag bruges humle mod søvnproblemer og stoffer i planten bruges i antirynkecremer. Henrik Harpestreng skriver ”Humle renser milt og lever og afhjælper sygdomme i dem. Gives humle til en patient som drik iblandet honning og vand, da mindsker det smerterne i lysken og lårene”.
Derudover bruges humle jo også i dag i til ølproduktion.

Farvevajd (indført omkring år 0)
Farvevajd bruges til at fremstille farven indigoblåt, der blandt andet bruges til at farve garn blåt.

Filtbladet kongelys (indført i 1200 tallet)
Kongelys (flere forskellige arter) blev brugt som et smertestillende middel, men blev også brugt til sårheling. Blev planten også kogt med vin, virkede den mod hoste og lungesot. I dag bruges planten mod luftvejssygdomme, da den virker slimløsende.

Læge jordrøg (hjemhørende i Danmark)
Læge jordrøg blev brugt som brækmiddel, men kunne også uddrive urin, rense blodet og helbrede sygdomme i leveren. Planten kunne også koges til udtræk og bruges til at behandle skab og udslet. I dag bruges planten mod eksem. Men det skal gøres med forsigtighed da planten kan virke ætsende.

Martsviol (indføres før 1300)
Martsviol kunne bruges til rigtigt mange ting! Den blev bl.a. brugt mod brandsår og virkede smerte stillende. Den kunne også bruges mod spoleorm. I dag bruges planten på varme hævelser og mod luftvejssygdomme.

Peberrod (indføres i 1200 tallet)
Peberrod blev brugt mod spedalskhed, men kunne også bruges mod sygt blod. Saften kunne bruges mod syge lunger. Henrik Harpestreng skriver ”For under sygdom at fremme mulighederne for at kaste op kan man spise peberrod, kardemomme, løv af sennep, agerkål eller karse”. I dag bruges planten som grøntsag men også mod en lang række sygdomme, bl.a. kredsløbssygdomme og flere andre ting.

Skarntyde (indført kort før år 0)
Skarntyde blev brugt til at gøre munke og nonner kyske eller stoppe en kvindes mælke produktion. Planten blev også brugt til smertestillende og til bedøvelse. Planten er meget giftig! Henrik Harpestreng skriver ”Stamper man hende (planten) og lægger hende på mandens lem, da forsvinder lysten til kvinder, og det ødelægger den sæd, der skal føde børn.”

Sødskærm (indført i 1200 tallet)
Sødskærm også kendt som Anis. Planten bruges mod hoste, fordøjelsesbesvær, blodmangel og luft i maven. Henrik Harpestreng skriver ”Den afhjælper vejr i maven og helbreder syg milt og lever. Den øger kvindens mælk og vækker mandens lyst til kvinder”.
Sødskærm bruges i dag mest som krydderplante.

Henrik Harpestreng som kilde