Et gavebrev hvor et festmåltid beskrives

Dagligdagen i klostret var helt fastlagt. For munkene bestod den af 6 timers søvn, 6 timers praktisk arbejde, fem timers læsning og 7 timers kortjeneste i kirken.

Vigtigst var de 8 tidebønner:

Matutin
Denne bøn blev afholdt kl. 2 om natten. Munkene, der sov fuldt påklædt, gik fra deres sovesal ned i kirken, hvor der bl.a. blev sunget en del salmer som munkene skulle kunne uden ad. Denne bøn kunne godt vare flere timer.

Laudes
Bønnen finder sted ved solopgang. Ved denne bøn er alle klostrets beboere tilstede og ikke kun munkene.

Prim
Når Laudes er færdig skynder munkene sig at gøre morgentoilette. Herefter startede Prim-bønnen som blev efterfulgt af dagens første messe. Efter messen gik munkene til kapitelsalen hvor der læstes kapitler fra ordensreglen.

Først derefter begyndte dagens praktiske arbejde.

Terts
En tidebøn hvorefter der afholdes højmesse.

Sext
Denne bøn blev holdt når solen stod højest på himlen. Først derefter fik munkene deres første måltid mad, og om sommeren når dagene var lange havde de derefter 1 times hvil.

Non
I den niende time efter solopgang holdt man denne tidebøn.

Vesper
Ved solnedgang holdt man tidebønnen ”Vesper”. Derefter fik man et aftensmåltid.

Completorium.
Dette var dagens sidste tidebøn. Efter den gik munkene til deres dormitorium for at sove.

Det var dog kun munkene, der deltog i alle bønnerne. Lægbrødrene kunne efter primbønnen gå direkte til arbejde og nøjes med kortere bønner i løbet af dagen, der blev holdt, der hvor de arbejdede.

Munkene levede et simpelt liv og det var vigtigt, at de var ydmyge i alt. Dette gjalt også deres kost. Men nogle gange om året var der særlige lejligheder, hvor de fik ekstra god mad. Sådanne særlige måltider var ofte betalt af velgørere.

Et gavebrev hvor et festmåltid beskrives