Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet
Benediktreglen · Pavelig dispensation for uægte fødsel

Munkeløftet - bed og arbejd.

En af de ting, der adskiller munke fra andre religiøse personer er, at de lever i et fællesskab, hvor man er bundet til et bestemt regelsæt. De forskellige munke ordner havde deres eget regelsæt, men de fleste ordner tog udgangspunkt i Benedikts regel.

Omkring år 529 grundlagde Benedikt en munkeorden. Der var munkeordner før, men Benedikt mente, at deres leveregler var alt for slappe, så han formulerede sine egne. Disse regler blev grundlæggende for en stor del af klostrene senere.

Benediktreglen

Af andre vigtige munkeregler er Augustinerreglen som på mange måder minder om Benedikts regel. Reglen er anderledes end Benediktreglen, ved at være hele tekster i stedet for enkelte regler.

For at blive munk skulle man aflægge et munkeløfte. Med dette løfte lovede man at efterleve ordenens regler. Løfterne var:

  • Fattigdomsløftet
  • Lydighedsløfte
  • Cølibatløftet

I munkes bælte var der tre knuder. Knuderne symboliserede de tre klosterløfter, som alle munkeordener var underlagt. Cistercienserne var desuden underlagt et fjerde løfte, Stabilitas, der betød, at de i ikke kunne udtræde af ordenen igen.

Ved aflæggelse af løftet var man ”død for verden”. Det vil sige, at man ikke længere var den person man var før, og heller ikke havde de rettigheder, som man havde før. Munke skiftede navn, og kunne nu f.eks. ikke længere arve fra sin familie. Aflæggelsen af løfterne blev anset som den anden dåb.

Efter aflæggelsen af klosterløfterne blev novicen iført ordensdragten af abbeden, og den nye munk blev tonsureret, det vil sige, at han fik barberet en cirkelrund plet i håret. Tonsuren var oprindeligt et tegn på slavestand, men blev fra 500-tallet udbredt som kendetegn for munke og andre kirkelige personer. På den måde viste de, at de var ydmyge.

For at blive munk skulle man helst være født i ægteskab. Var man ikke det kunne man for eksempel ikke blive abbed. Den eneste mulighed man havde, var at få en dispensation. Det var kun Paven, der kunne give sådan en dispensation.

Pavelig dispensation for uægte fødsel