![]() |
|
|
Starten af munkebevægelsen ·
Munkeløftet ·
Dagligdagen i klostret ·
Lægfolk ·
Munkenes sociale arbejde
![]() Livet som
munk
De første munke, vi kender til i Danmark, var missionærer. De kom sydfra for at gøre de hedenske vikinger kristne. En af de først munke, vi kender til fra Danmark, er Ansgar. Da munkene kom til Danmark ved indførelsen af kristendommen, havde der været munke andre steder i Europa i mange hundrede år, og uden for Europa var bevægelsen endnu ældre Livet som munk var fyldt med regler. For at blive munk skulle man give afkald på sit tidligere liv, og helt give sig hen til klosterlivet. Derfor skulle man inden man kunne blive munk leve længe som novice, og når man var klar, skulle man afgive et munkeløfte. Når løftet var afgivet, og man var munk blev man del af en meget fastlagt hverdag. Der skulle bedes mange gange om dagen, men der skulle også arbejdes med alle de praktiske ting, som det krævede for at holde et kloster kørende. I klostrene boede der ikke kun munke. Specielt på de større klostre var der tilknyttet mange almindelige folk. Det var folk, der hjalp til med klostrenes mange opgaver. Disse folk kaldes for lægfolk. Som regel kunne de ikke læse lige som munkene, så deres opgaver var mere praktiske. Lægfolk var ofte bønder eller håndværkere. Benedikts reglen siger, at munkene skal hjælpe de svage i samfundet. Derfor havde klostrene en del sociale opgaver. De skulle hjælpe de fattige og tage hånd om de syge og svage. Munkenes sociale arbejde |