Specielt Cisterciensernes byggestil var præget af meget faste regler. Bygningerne skulle være enkle og uden pynt. Også udformningen af hele klostret var underlagt regler. Der var en standardform som man skulle følge, og det blev sikret ved, at der blev udsendt arkitekter og konsulenter fra moderklostrene. Man kunne ikke bare bygge, som man ville. Det var meningen, at man skulle kunne finde rundt i et kloster, selv om man lige var kommet dertil.

Skematisk tegning over en typisk klosteropbygning.

På den skematiske tegning kan du se opdelingen i et typisk cistercienserkloster. Den store klosterkirke, der er markeret med et A er altid nordfløjen. Denne kirke var meget enkelt indrettet uden pynt. Det var arkitekturen, der var vigtigst. I kirken lyste der altid en lampe.

Østfløjen, markeret med et B er den næstvigtigste bygning i klostret. Her havde man kapitelsalen, hvor læsningerne i munkereglerne foregik og hvorfra dagens instruktioner blev givet. I denne fløj lå også munkenes dormitorium, som var deres sovesal.

I den sydlige fløj lå munkenes spisesal her markeret med et C. Vestfløjen var lægfolkenes fløj, her havde de deres sovesal og deres spisesal, her markeret med et D.

I midten af hele klosteranlægget var en klostergård. Uden for den firlængede klosterbygning lå alle klostrets andre bygninger som stalde, værksteder og møller.

Klosterets opbygning kan du også se på denne tegning.

Klostrets opbygning.

Klostrets er bygget som en lukket bygning omkring en klostergård. Det var bygget sådan for, at man som munk ikke skulle bliver forstyrret af verden uden for. Man var i en klosterverden, hvor den ydre verden helst skulle glemmes.

Ved Æbelholt har man udgravet hele det gamle kloster, og den typiske klosteropbygning er meget tydelig.

View Larger Map

At klostrene er så ens er en stor fordel for arkæologerne. Så har de mulighed for, at gætte sig til, hvor de skal lede efter klosterbygninger som mangler. Selvfølgelig er der så også en risiko for, at de tager fejl, for der er næsten altid små variationer fra kloster til kloster.

Udgravningsplan for Skælskør kloster. © Sydvestsjællands Museum.

På denne udgravningsplan for Skælskør kloster er de fundne klosterrester markeret med sort. De få sorte områder giver i sig selv ikke nogen mening. Men fordi man ved hvordan et kloster har set ud, så kan man gætte sig til resten. De stiplede linjer er arkæologens bud på hvordan klostret har set ud.