Mursten af brændt ler har været anvendt i flere 1000 år. I Romerriget blev de flittigt brugt, og endnu tidligere blev de brugt i Mellemøsten. Store dele af den Kinesiske mur er også bygget med lertegl.
Teknikken med at brænde ler til sten kommer først til Danmark, da munkene bringer den med sig.
Teknikken bliver hurtigt populær blandt konge og stormænd. Valdemar d. 1. bygger blandt andet Dannevirke kraftigt ud og alene til det projekt bruger han 20 millioner sten. Men først og fremmest bliver stenene brugt til at bygge de imponerende kirker og klostre.

I middelalderen blev der brugt en speciel type mursten, der kaldes munkesten. Munkesten er større og kraftigere end almindelig mursten.

To munkesten med aftryk af hundepoter. © Sydvestsjællands Museum.

Disse to mursten har tilhørt Antvorskov kloster. De er blevet genanvendt i huse i Slagelse, som så igen er blevet revet ned.

Læg mærke til, at der i begge mursten er poteaftryk fra en hund. Det er ikke ualmindeligt at finde dyrespor i mursten. Sådanne spor kommer fordi murstenene, inden de bliver brændt ligger til tørring, og man må forestille sig, at dyr sagtens kan forvilde sig ind på tørringsområdet. Der er eksempler på både hunde, høns og får, der har sat spor i de våde sten.

Munkene kunne også lave sten i forskellige former. Det gjorde, at de kunne bygge søjler og hvælvinger.

Her er nogle formede sten. De har været brugt til at bygge de stærke hvælvinger, der har holdt de buede kirkelofter oppe. Du kan også se teglfliser helt til venstre i billedet.

Formede sten til at bygge hvælvinger. © Sydvestsjællands Museum.

Før murstenene måtte man bygge med granit og frådsten. Dette var tungt og besværligt arbejde. Teglstenene blev brændt i store ovne, der blev bygget tæt på de steder, der skulle bygges.