![]() |
|
|
Skælskør
klosterKarmeliterordenen
Historien Karmeliterne blev dannet af et eremitsamfund på Karmels bjerg i Palæstina år 1210. Herfra spredte de sig til Europa især England og Frankrig fik mange karmeliterklostre. I år 1240 bliver ordnen officielt en tiggerorden. Det første
danske karmeliterkloster
blev bygget i 1410,
så denne orden
kom ret sent til
Danmark.. Klostret
blev bygget i
Landskrona i Skåne
der på dette
tidspunkt var en
del af Danmark. Udover klostret i Skælskør var der klostre i flere af de andre danske købstæder f.eks. København og Helsingør. I Helsingør er det meste af karmeliterklostret velbevaret og er det bedst bevarede kloster i Norden. Levereglen Karmeliterreglen var en meget streng udgave af Augustinerreglen. Munkene levede et liv i stor fattigdom og i streng faste. Karmeliterne var tiggermunke, hvilket vil sige, at de var helt afhængige af at folk gav dem mad og penge. Skulle klostrene bygges ud eller om, var det kun muligt, hvis rige folk donerede penge til projektet. Ofte lå tiggerklostre inde i byerne, da munkene var afhængige af folks daglige almisser. Ordenen lagde stor vægt på fordybelse og teologiske studier. De blev betragtet som meget godt uddannede. Munkene foretog ikke egentligt praktisk arbejde som mange andre munke men i stedet udførte de prædikener og andet sjælearbejde. Klædedragt Karmelitermunkene
bar brunt tøj
med et sort bælte.
Ved særlige
festdage kunne deres
overkappe være
hvid. Derfor kaldtes
de også hvidebrødre.
På grund af
den sorte og hvide
klædedragt
blev munkene i folkemunde
kaldet ”skade-brøderne” da
denne fugl har samme
farver. I dag I dag er der i Danmark et lille karmeliterkloster med nonner i Hillerød. Men på verdensplan er der mere end 20.000 karmelitermunke og nonner. |