Klosterliv og middelalder - kilder til debat

Bennedikterne klostret 1141
”…Fødtes i en af de ædleste danske adelsslægter og udmærkede ved kristne dyder begyndte brødrene Asser med tilnavnet Ryg, Ebbe og Toke, sønner af samme moder og Skjaml Hvide, som er søn af Toke Trylle, der var den første i sin slægt, der antog kristendommen, optændte af kristen nidkærhed, at forhandle indbyrdes om oprettelsen af et kloster, og de blev enige om, at de i fællesskab ville bygge dette kloster på deres egne jord på et sted, som de fandt bedst egnet hertil af deres besiddelser. Men før de havde fået taget en endelig bestemmelse med hensyn til stedet, lå Toke på sit dødsleje, og efter at have tilkaldt sine brødre testamenterede han sin halve hovedlod til det kloster, som de havde bestemt at bygge, nemlig halvanden gård i Jørlunde eller 1/5 af hele landsbyen, 3/8 af Fjenneslevlille by og i Frøsmose og Haugerup Ore 1/5 af sin hovedlod. Desuden overgav han i hemmelighed sin bror Asser 16 mark guld at bygge kirken for. Derefter døde han og blev efter sit ønske begravet i Fjenneslev kirke. Omsider blev Asser og Ebbe enige om at vælge Sorø, der var en lille landsby, der hørte til Assers gods, til bolig for munkene og til kloster og begyndte at bygge en lille kirke af granit og overlod stedet med det dengang tilhørende jordegods til en broder Thomas, der havde været prior i Odense, og han blev indsat i embedet af Roskildebispen Asser.

Efter at klostret beliggenhed var blevet bestemt, skænkede Asser (Ryg) sin landsby Sora med tilliggende jorder, som det er fortalt, og af skoven nord for de dyrkede marker gav han klostret først 1/9 og senere 3/5. I Heglinge gav han først 1/9 og senere halvdelen af byen og i den tilhørende sø Tolestorpbugten, som kaldes Søndervig, og 2/5 af Haugerup Ore og en fiskeplads kaldet Wæthlegerdh, som evig sjælegave. Og ikke længe efter, dog før kirken var færdig, indtrådte han med sin hustrus billigelse i klostret, og der døde han mæt af dage 12 dage efter kirkens indvielse og blev begravet i selve koret. De ovenfor omtalte 16 mark guld havde han forinden overgivet til sin bror Ebbe, men da denne var i forskellige vanskeligheder netop da under kongsemnekampene, overlod han efter samråd med sine frænder det omtalte guld og meget andet til den ovenfor omtalte prior, idet han nærede for meget tillid til hans redelighed på grund af den fromhed han hyklede. Ebbe døde kort efter og blev begravet i koret sammesteds.

Den tidligere nævnte Thomas bestyrede klostret i en lang tid, man han gavnede det ikke, for han var en hykler og tilegnede sig meget af, hvad der blev skænket, og til sidst gik han af.

Efter ham kom en anden prior. Han var fra Ringsted og hed Jordanus, og han var ikke stort bedre. I tidens løb kom en tredje Robert, der havde været abbed i Sverige, og han blev gjort til prior. Han gjorde kun gavn derved, at han mere levede for hans bug end for kristendommen, da han var en vældig grovæder og drukkenbolt.

Så trak han sig tilbage ligesom de andre uden hædrende omtale, og klostret lå øde hen, da der ved guddommelig bestemmelse skulle overgives til andre dyrkere, som skulle få det til at blomstre og give frugt. I mellem tiden var nemlig, stedets grundlæggers arvinger vokset op og var kommet til skels år og alder, blandt dem var Esbern, kaldet Snare, og hans bror Absalon, sønner af den tidligere omtalte Asser Skjalmsøn. De var mægtige mænd, berømte i hele landet og fremragende i dette slægtled af danskere. De har hver for sig og sammen med deres slægtninge fortsat og fuldendt denne udmærkede indsats, som det vil fremgå af det følgende.

Cistercienserklostret 1161

Absalon blev ved Guds kaldelse biskop i Roskilde, og vældig nidkær på grund af den forladte fædrene kloster hentede han ved Helligåndens indskydelse munke fra den hellige Bernhards planteskole, som dengang blomstrede i Esrum, udvalgte af cistercienserordenen, og overlod dem dette sted med alle det tilliggender i det Herrens år 1161 d. 13. juni, og fra den dag gav Gud dette sted sin velsignelse, og det voksede og bar frugt i Herren. Og da klostret ikke hidtil havde haft overflod af besiddelser, sørgede Absalon med stor rundhåndethed for alt nødvendigt til munkene og var alle sine dage lige tid det sidste som en fader for dem…”

Og så følger en lang og nøje opremsning af begivenheder og gaver til klostret.

Sorø Kloster gavebog