Selve klostret bliver anlagt i 1142 da Skjalm Hvide sønnerne Asser Rig, Toke Skjalmsen og Ebbe Skjalmsen giver landområder på øen Sor til Benediktinerordenen. På øen ligger der en lille landsby, som også tildeles munkene. Benediktinerklostret viser sig hurtigt ikke at være en succes. Dårlig ledelse og dårlig økonomi får klostret til at gå fallit. Hele historien er beskrevet i Sorø klosters gavebog.

Kortfattet beretning om grundlæggelsen af Sorø kloster

I 1161 inviterer Absalon munke fra cistercienserordnen fra Esrum kloster, til at overtage klosteret og samtidig giver han det store gaver så dets økonomi kan komme i orden. I de følgende mange år modtager Sorø kloster mange gaver fra konger, stormænd og især Absalon og efterhånden bliver det til et af Danmarks rigeste klostre.

Den nuværende klosterkirke af brændte mursten stod færdig i 1201 og Ærkebiskop Absalon blev begravet i den helt nye kirke.

Sorø Klosterkirke. Foto © Sydvestsjællands Museum

Reformationen i 1536 gik hårdt ud over en del klostre. Men Sorø kloster slap ret let igennem.
Kong Christian 3 besluttede i forbindelse med reformationene, at herreklosterne skulle have lov til at bestå indtil de munke, der ikke ønskede at forlade klosterlivet var døde. De fleste herreklostre lå i landområder med meget små landsbyer tilknyttet, mens tiggerklostrene lå inde i byerne og de blev alle lukket ved reformationen.

Sorø kloster blev til et alderdomshjem for munke, samtidigt fungerede det som skole for protestantiske præster. Den sidste munk døde i 1580 og Sorø kloster holdt op med at være kloster. Der efter fungerede det som skole og det gør det også i dag. Der er kun klosterporten og kirken tilbage af det gamle kloster.

Sorø klosterport set inde fra klostret. Foto © Sydvestsjællands Museum.