Antvorskov kloster

Historie
Johanniterne bliver grundlagt som en hospitalsorden i Jerusalem omkring 1050 hvornår præcist ved vi ikke. Hospitalet i Jerusalem var ikke kun et sted for syge, men også et slags vandrehjem for pilgrimme. Senere fungerede hospitalet dog mest som et hospital for nogle af de mange sårede fra korstogskrigene. I løbet af ganske få år var der Johanniterklostre med hospitaler mange steder i Europa.

At være på pilgrims rejse var en meget farefuld færd. Fremmede sygdomme, røvere og krige gjorde det meget vanskeligt at nå helt til Jerusalem. Derfor blev der oprettet en ridderorden som en del af Johanniterne. Ridderne fik til opgave at beskytte de pilgrimsrejsende. Fra år 1200 var ridderne en del af klosterordenen lige som munkene, og de blev også kaldt for ”de kæmpende brødre”.
Efterhånden udviklede denne ridderorden sig til en af de stærkeste ridderordner i hele den kristne verden.

Johanniterordenen har en voldsom og omtumlet historie. I 1187 bliver Jerusalem erobret af sultan Saladins hær, og ordenen må flytte til Acre ved kysten nord for Israel. I 1291 falder de sidste kristne besiddelser i området, og hovedkvarteret flyttes til Cypern.

Her bliver johanitterne kun i få år. I 1309 erobre ordenen øen Rhodos og her er hovedkvarteret til 1522, hvor tyrkiske styrker tvinger dem til at flygte. Hjemløse prøver Johanniter ordenen at finde et sted at være. Dette lykkedes først i 1530, da den tysk-romerske kejser Karl d. 5. lejer Malta ud til dem for 2 jagtfalke om året. Herefter er Ridderordenen kendt som Malteserridderne, og de opretter deres egen stat på Malta. I 1798 bliver Ridderne besejret af Napoleon, og ordenen bliver opløst.

Ordenen kom til Danmark med Valdemar d. 1.’s hjælp. Han gav dem store landejendomme ved Antvorskov i nærheden af Slagelse, og i 1164 blev Antvorskov kloster grundlagt.

Antvorskov kloster

Johanniterne blev meget populære blandt de adelige og klostrene fungerede ofte som en slags plejehjem for lavadelen.

Ved reformation i 1536 blev ordenen nedlagt og kongen overtog klostrene og deres ejendomme.

Levereglen

Munkene betragtede sig selv som de fattiges tjenere. De levede efter augustinerreglen, men lagde særligt vægt på at drive hospitaler. Specielt blev munkene kendt for at etablere spedalskhospitaler, men de sørgede også for svage ældre, både fattige, men også adelige.

Klædedragten

Munkene i ordenen bar meget simpelt tøj. De skulle ikke se finere ud end de folk, de skulle hjælpe.
De kunne ofte ses med en sort kappe og en lille sort rund hat.

Ridderne af ordenen bar en sort kappe med et hvidt kors på venstre bryst. Korset kaldes ofte et malteserkors. Når ridderne var i kamp bar de en rød kjortel med et hvidt enkelt kors uden på deres rustning.

I dag
Johanniterne eksisterer stadigvæk. I 1834 blev ordenen genoprettet i Rom, men dog uden den militære del. Inspireret af ridderne, der kæmpede for kristendommen er der opstået forskellige ordner her i blandt den lidt mystiske ”frimurerbevægelse”. Mange af disse ordner opstod efter at Malteserridderne blev besejret af Napoleon i 1798.

Johanniternes store indflydelse på hospitalsverdenen kan stadig ses i en del lande hvor Malteserkorset kan ses på ambulancer og hospitaler.