Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet
Johanniterne og Antvorskov kloster · Cistercienserne og Sorø kloster · Kamelliterne og Skælskør kloster · Nye teknologier · Klostrenes byggestil og opbygning · Livet som munk · Klostrets ejendomme og økonomi · Klostrene som netværk · Opgaver

Kloster og kirke

I middelalderen var vi kristne i Danmark. Men ikke helt på samme måde som i dag. Indtil 1536 var danskerne katolikker, ligesom store dele af Europa stadig er i dag. I katolske lande er det almindeligt med munke- og nonneklostre. Sådan var det også i Danmark. Efter reformationen i 1536 blev Danmark et protestantisk land, og meget hurtigt derefter blev klostrene lukket.

I middelalderen var der over 130 klostre i Danmark, og i området omkring Slagelse, Sorø og Skælskør kender vi 3 forskellige klostre med tre forskellige munkeordner.

Johanniterne og Antvorskov kloster
Cistercienserne og Sorø kloster
Kamelliterne og Skælskør kloster

Klostrenes ankomst til Danmark har haft meget stor indflydelse på, hvordan landet ser ud i dag.
Der blev bygget møllekanaler og indført nye teknologier, som for eksempel mursten, det latinske skriftsprog og lægekunst.

Nye teknologier

Rundt om i landet byggede munkene deres klostre med store kirker. Deres byggestil var let at kende med deres enkle og praktiske stil. Efterhånden blev munkenes byggeteknikker også brugt af adelen og kongen.

Klostrenes byggestil og opbygning

De enkle og praktiske bygninger dannede rammen om munkenes liv. Inde i klostret kunne munkene få ro til at fordybe sig i bøn. Men klosterlivet var mere end bare bøn. Udover de religiøse opgaver havde de også mange sociale opgaver. De sørgede for de syge og svage ved at oprette hospitaler og give hjælp til de fattige.

Livet som munk

De store bygninger og alle klostrenes opgaver krævede mange penge. De fleste af de penge fik klostrene gennem rige gaver. Gaverne blev givet af adelen og kongen, men også rige bønder gav jord og ejendom til klostrene. Efterhånden ejede klostrene store landområder med gårde, skove og søer.

Klostrets ejendomme og økonomi

Klostrene dannede et netværk, der dækkede hele Europa. Med det fælles sprog latin kunne de dele information og ny teknologi hurtigt og effektivt ved at sende bøger og breve til hinanden.

Klostrene som netværk

Klosterbevægelsen har haft en meget vigtig betydning for Europa. Med munkene kom det fælles skriftsprog, så viden nu kunne deles over store afstande. Der blev bygget hospitaler, hvor munkene kunne helbrede sygdomme på helt nye måder. Munkenes viden om teknologi fik stor betydning for måden at gøre mange ting på.

I dag er der begyndt at komme klostre i Danmark igen, men de er meget små. I de katolske lande er der stadig klostre med munke og nonner.

Klosterlivet i Danmark ophører med reformationen i 1536.