Marts 1201 i Sorø

”Hvad der indeholdes i dette skrift, testamenterede og bortgav den ærværdige herre Absalon, Lundekirkens ærkebiskop, Sverrigs primas, i nærheden af hr. Esbern hans broder Alexander hans nevø, hr. Gaufred abbed i Sorø, provsterne Toke og Åge, magister Jens og hans kapallan Tord, kannikerne i Lunde kirke, præsten Arnfred, hans kammermester Hågen, hans svende Poul og Simon og lægbroderen Henrik fra Sorø, som var tilkaldte hertil.

Hele sin fædrene arv skænkede han til Sorø kloster, undtagen Fjenneslev, som han overdrog til sin broder.

Til Ås kloster i Halland gav og skødede han Vathbi med alle sine tilliggender undtagen møllen.

Til Lundekirkens kannikebord gav og skødede han Äsperöd med møllen i Rönneån og sine øvrige tilliggender, alle skove og jorder. På samme måde gav og skødede han til samme brødres bord (Östra) Sallerup i Ruma med kirken og sine øvrige tilliggender.

Til voxkærter i begge lysekroner og til nattelys i Skt. Laurentii kloster gav han 4 mark sølv årligt af byens skat, som på folkemålet kaldes midsommergæld.

Den ærværdige hr. Eirik ærkebiskop af Nidaros, som er landflygtig for retfærdighedens skyld, 100 mark sølv.

Martein, biskop af Bergen, 50 mark sølv.

Njal, biskop af Stavanger, 50 mark sølv.

Ivar, Biskop af Hamar, 50 mark sølv.

Nikulas, Biskop af Oslo, skænkede han et sølvbæger og de sølvtallerkner, som samme biskop
fordum havde givet ham.

Hr. kongen gav han det skønt forarbejdede sølvbæger, som den herre af Nidaros engang havde foræret ham, en guldring, han bar hver dag, og en lille guldflaske med moskus.

Hr. Sune var forpligtet til at betale ham 130 mark sølv tilbage, og denne gæld eftergav han hr. Peder, biskop af Roskilde, og hans brødre.

Biskoppen af Roskilde havde han efterladt 48 mark sølv til at købe Almstofte: dem eftergav han samme biskop og skænkede ham det sølvbæger, han forhen havde fået af ham.

Til hans broder, hr. kansleren testamenterede han det sølvbærger, som her Sune engang havde givet ham.

Hr. Esbern gav han det sølvbærger som Hildebrand havde lavet, og det lille bæger, som hans fader plejede at skåle med, og hver af hans sønner fik et af de større sølvbærgre.

Hr. Alexander fik et sølvbærer, af de bedre, og de brynjer, han ejede, og hans to sønner gav han mindre sølvbægre.

Fru Margrete to bægre fra Rygboernes afgudsbilleder.

Kannikerne af Helligånden et sølvbæger i fladt arbejde omtrent vægt af som 10 mark sølv.

Det store sølvbæger, han havde stående i Sorø, gav han Sorø kapel til at gøre en kalk.

Af sine sølvtallerkner bød han, at der skulde gøres kalke til Skt. Laurentii kloster, og det svære og gode. Med hvad der måtte blive tilovers af sølvbægre og tallerkener, befalede han skulde henlægges til fuldførelse af lysekronerne i kirken.

Hr. Alexander har fået 8½ mark guld til arbejdet på messehaglen og lysekronerne, af hvilet jeg allerede har ladet en stor del påsætte messehaglen.

Præsten Eskil har guldringe, som skal henlægges til samme arbejde.

Det sølv, Lyder skyldte ham, bød han i sin helhed at uddele til de fattige.

Hr. ærkedegnen skal af det sølv, han har modtaget i tiende og af præsterne, og af det sølv, som hr. Alexander har, betale herren af Nidaros og biskopperne som foran bestemt, og hvad der måtte blive tilovers, skal han samvittighedsfuldt fordele mellem klostrene i Skåne og Sjælland.

Men hr. Alexander har ikke hans sølv, kun så meget som kan udvindes af 700 mark skånske penge i gammel mønt, og af dette sølv pålægger han hr. Alexander at sende de 16 mark til Sorø, at udbetale til forskellige.

Det Sølv, som Erik Arines søn og hans broder Svend og Konrad af Tommerup skylder at udrede ham, hvilken fordring ærkedegnen kender størrelsen på, bestemte han skulde henlægges.

Den gæld, som Bonde Gamaliels søn var ham skyldig for oppebørselsgaven, eftergav han helt og holdent Bondes arvinger for sin sjæls skyld.

Henrik Batte gav han en kappe med mårskindsfoer.

Magister Peter, kapellan hos ærkebiskoppen af Nidaros, gav han en kåbe med gråværksfoer.

Dekanen i Lund gav han en mårkappe.

Sin kapellan Tord gav han en korkåbe med en kåbe af mårskind, en kappe med forskelligt skindfoer og en kjortel med forskelligt skindfoer.

Simon en mindre kjortel med gråværksfoer.
Peder Stamme en grå hverdags kappe.

Marsil kok gav han et sengetæppe af ulveskind.

Peder staller, gav han den hest, som Peder Bjørns søn havde foræret ham.

Hans broder Ulf forærede han den brynje, som Esbern Mule havde givet ham.

Sin kammermester Hågen forærede han den hest, som Bonde havde givet ham.

Den brune hest gav han Hågen Nordmand

Den sorte hest, som han havde i Sorø, overlod han til samme kloster.

Den blakkede hest bestemte han skulde gives til ærkebiskoppen af Nidaros.

Eskil Badesvend skænkede han friheden.

De kvinder som Niels staker har indtaget fra frihed til trældom, skal hvor de end findes, have skænket friheden med deres børn.

Den kvinde, som var indtaget fra Bjäre herred i Skåne, gav han tillige friheden tillige med hendes børn.

Sin klerk Saxo overlod han de 2½ mark sølv, som han havde givet ham. Saxo er pligtig til at tilbagelevere Sorø kloster de 2 bøger, ærkebiskoppen havde overladt ham.

Magister Jens gav han et bæger af sølv.

Magister Valter gav han den grå kåbe, som han iklædtes juledag.

15 guldringe med stene og 1 uden sten gav han Skt. Laurentii kloster til at lade gøre en plenarium.

Provsten Åge gav han det mindre sølvbæger, som han havde i Sorø.

Det sølv, han havde stående i Cluny, gav han halvdelen af til dette kloster, men den anden halve del bestemte han skulde sendes til Clairvaux.

Til kirken i Vällinge var han pligtig at erlægge en sum sølv, som ærkedegnen kender størrelsen på.

Til kirken i Stängby var han pligtigt at udrede et bol, som han gav for et bol i Köpinge, indtil det (andet) blev udredet af bispestolen.

Til Niels Nonnes præbende et halvt bol i Asmundtorp, og han bestemte, at det skulde have (erstatning) i Nöbbelöv i (Västre) Sallerup sogn, indtil det (andet) blev udredet af bispestolen.

Magister Hugo skal have, hvad der er særligt henlagt til hans præbende, indtil der betales vederlag af bispestolen.

Ærkedegnen gav han en stor lækatskappe, hvis den kan findes. Var den der ikke, forærede han ham et sengetæppe foret med mårskind.

Jofred kok to overkapper, af hvilken den ene er foret.

Han pålagde indtrængende at ærkedegnen at fuldføre den klokke, han havde planlagt at gøre.

Magister Hugo et sengetæppe med forskelligt skind.

Ærkedegnens søn Niels en korkåbe med forskelligt skind.

Præsten Eskil den forede kappe, som er på Københavns borg.

Kristian kok, der med urette var indtaget til træl, skænkede han friheden.

Han befalede ærkedegnen at betænke Åge muremester og Åge stenhugger.

Et sølvgemme med relikvier gav han Sorø kloster.

Herren gengælde ham med evig løn i det evige liv.
Amen.”

Danmarks Riges Breve 1 række

Testamentets original eksisterer ikke længere. I stedet har man afskrifter fra 1600 tallet.

Danmarks Riges Breve som kilde