Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet
Stormænd og lærde / De lærde / Absalon / Absalon som kriger

Absalon som kriger

Absalon var biskop, og biskopper, præster og munke måtte ikke slå ihjel. Men det blev ikke overholdt særligt godt. Der er flere eksempler på at bisper har deltaget i krig, og Absalon var meget aktiv i krigsførelse. Specielt i krigene mod Venderne var Absalon meget aktiv. Det kan der være flere årsager til. Den vigtigste årsag er nok at krigene mod Venderne også blev betragtet som korstog og dermed en hellig pligt. Men at Venderne også truede Absalon og hans families rigdomme og land har sikkert også spillet ind.

Absalons første møde med Venderne foregik på Sjælland nær byen Boeslunde. Her var en flok Vendere gået i land.


View Larger Map

Saxo om slaget ved Boeslunde

Absalon mødte ifølge Saxo Venderne med kun 18 krigere til hest. Venderne derimod var mandskabet fra 24 skibe. Vi ved fra arkæologiske undersøgelser af deres skibe, at der har kunnet været ca. 30 krigere på hvert skib. Absalon har altså, ifølge Saxo, slået mere end 700 krigere med kun 18 af hans egne. Det er selvfølgelige en overdrivelse der er skrevet sådan for at få Absalon til at se mere mægtig ud.

Men måske er det rigtigt nok alligevel. Saxos tekst skal måske bare forstås på en anden måde.
De 18 mænd som Absalon havde med sig, kunne være hirdmænd. Hirdmænd var ofte stormænd som selv havde bevæbnede mænd under sig. Så hvis de 18 hirdmænd hver har haft deres egne soldater med, kunne deres virkelige antal have været langt større end de 18 mænd, der er nævnt hos Saxo.

Det er også som kriger at Absalon er vist på den store statue af ham på Højbro plads i København. Statuen er fra 1901 og viser Absalon i fuldt krigsudstyr.


Absalon som kriger (Foto Thomas Jensen)

Om det er sådan han har gået i krig ved vi ikke, men i krig har han været!