![]() |
|
|
Stormænd
og lærde / De
lærde
/ Absalon / Absalons
testamente
Absalons testamente
Absalon døde i Sorø den 21 marts 1201 i en alder af 74 år. Dette var en meget høj alder for folk i middelalderen. I sit lange liv fik Absalon samlet sig meget store formuer. Hans formue bestod af penge, men især landejendomme og ting af guld og sølv. Absalon fik lavet et testamente. Dette testamente er det første danske testamente, som vi kender til. Derfor er det en meget værdifuld kilde til Absalons formue. Teksten til Absalons testamente Testamentet er
ikke skrevet af
Absalon selv.
Når man
læser det
kan man se at
det er skrevet
i tredje person.
Og det er ikke
normalt i middelalderskrifter
at man omtaler
sig selv på den
måde. I testamentet får vi et lille spor til hvem der kunne være skriveren. Ca. midt i testamentet står der: ”Hr. Alexander har fået 8½ mark guld til arbejdet på messehaglen og lysekronerne, af hvilket jeg allerede har ladet en stor del påsætte messehaglen.” Det kunne altså tyde på at det var hr. Alexander der er skriveren. Alexander er sikkert Absalons nevø. Selv om testamentet ikke er skrevet af Absalon selv, er der ikke nogen grund til at tvivle på testamentets gyldighed. Hvis der havde været problemer med det havde nogle af arvingerne helt sikkert reageret på det. Men det skete ikke. |