Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet
Absalon · Saxo

De lærde

Efterhånden som riget blev samlet, og i særdeleshed i Valdemarenes tid fik kongen brug for læse-, skrive- og regnekyndige mænd. De eneste der kunne levere disse lærde var kirken og klostrene.
Ofte var de lærde stormandssønner der var gået i kirkens tjeneste. Det var ofte sådan at stormændssønner der ikke stod til at arve slægtens rigdomme, i stedet fik sig en karriere som lærd, enten som præst, bisp eller munk.

Netop sådan en stormandssøn var Absalon. Hans bror Esbern Snare skulle arve stormandstitlen og Absalon blev biskop.

Absalon

Langt de fleste lærde var dog ikke biskopper, men munke og kannikker. Disse lærde tog sig af mange praktiske opgaver så som at hjælpe med administration og afskrivninger af bøger.
En gang imellem fik de mere specielle opgaver. Det kunne for eksempel være at skrive historiske beretninger. Nogle år før år 1200 bliver Absalons kannikke Saxo stillet sådan en opgave.

Saxo

Men det var ikke kun kirkens folk der lærte at læse og skrive. Sven Aggesen, som skrev sin egen Danmarks krønike, var stormand og havde været med i en del krige. Hvor Sven har lært at læse og skrive, ved vi ikke. Det er dog sandsynligt at Sven har fået undervisning af enten en kannik eller en munk.