Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet
Hvidernes slægtsvåben

Hvideslægtens slægtstræ

Det, vi i dag kalder Hvideslægten, omfatter Toke Trylles søn Skjalm Hvides mange efterkommere i godt og vel 200 år.

Blandt Skjalm Hvides efterkommere finder vi en del af den tidlige middelalders store personligheder: Sønnesønnerne Absalon og Esbern Snare, som begge var hærførere under kong Valdemar den 1., Anders Sunesen, ærkebispen der ifølge sagnet var vidne da Dannebrog dalede ned fra himlen, Jakob Erlandsen, ærkebispen der førte retssag mod Kong Kristoffer den 1. ved pavens hof i Rom og Marsk Stig Andersen, der blev dømt fredløs for mordet på Kong Erik Klipping i 1286.

Hvideslægtens slægtstræ

En stor del af den viden vi har om Hviderne kommer fra Saxo, samtidig med at han skriver Danmarks krøniken skriver han også Hvidernes krønike. Det gør han fordi Absalon der bestilte værket selv er en Hvide.
En anden kilde til slægtens historie er klostrenes gavebøger. Her nedskrev munkene meget nøje hvem der gav klostrene hvilke gaver. Gavebøgerne strækker sig over mange år og i dem kan vi se hvem der efterfølger hvem i slægterne.
Slægterne i middelalderen brugte ofte symboler, eller slægtsvåben til at vise hvem de var. I Sorø kloster kirke kan man se en mængde slægtsvåben der fungere som et slægtstræ.

Hvidernes slægtsvåben