Denne vise handler om Valdemars unge søster og hans svoger Prins Buris.

Valdemars dronning Sophie, vil gerne have sin bror gift med Kirsten. Derfor spørger hun:

Hør du Kong Valdemar, kære Herre min,
vil du give Buris hin liden Kirstin

Valdemar synes dog ikke om ideen.

Vil det Gud, at jeg leve;
en rigere Ridder vil jeg hende give.

Dronning Sophie bliver vred

Dronningen slog sin Hånd imod Bord,
Gud lade mig leve og hævne det Ord.

Valdemar drager i krig og er væk længe. Imens prøver Sophie at få Kirsten og Buris sammen. Men Kirsten vil ikke, Buris kan ikke få hende til at forelske sig i ham. Dronning Sophie råder i stedet Buris til at bruge trylle-runer, og det virker.
Da Valdemar kommer hjem fra krig, finder han ud af at Kirsten har fået en datter sammen med Buris.

Han bliver meget vred.

Kong Valdemar blev så rød som Blod,
liden Kirsten dåned for hans Fod.

Den Herre blegnede under Rosenkinde,
nu have al min Glæde fået Ende.

Valdemar bliver så vred at han pisker sin søster til døde. Hendes lig bliver begravet på Vestervig kirkegård.
Valdemar lod Buris blinde, og han huggede hans venstre fod og højre hånd af.
Derefter lod han ham lænke til kirke muren ud fra Kirstens grav.

Kongen han lod en lænke smedde,
i Vestervig Kloster lod han den lægge,

Der ved gik Buris i elleve År.
Hver Dag han til hendes Grav mon gå.

Viser og sagn som kilde