Klosterliv og middelalder - kilder til debat  
  Intro til middelalder · Intro til at arbejde med kilder · Lærervejledning · Leksikon · Litteratur og links · Sitemap · Om sitet
Stormænd og lærde / Konge i middelalder / Valdemar den store

Valdemar den store

Valdemar blev født i 1131. Da hans far Knud Lavard var blevet myrdet en uge før Valdemars fødsel, voksede han op som fostersøn hos stormanden Asser Rig, som er af Hvideslægten, og hans frue Inge.

Valdemar den 1., også kaldet den store bliver en af de mest betydningsfulde konger vi har haft i Danmark.

I perioden 1151 – 1157 udkæmpede kong Valdemar hårde kampe mod rivalen Svend Grathe. Valdemar besejrede Svend i 1157 ved slaget på Grathe hede [google maps]
Herefter blev Valdemar Danmarks enekonge. Denne position fastholdte Valdemar gennem hele sin regerings tid, og han sørgede for at udvide Danmarks Rige mod vest.

Saxo fortæller mange historier om Valdemar. Ofte fremstår han som lidt af et brushoved og i Saxos fortællinger er det ofte Valdemars fosterbroder Absalon der må redde kastanjerne ud af ilden for ham.
Om Saxo fortæller historien korrekt kan vi ikke være sikker på. Men vi har en anden kilde der fortæller in Valdemars temperament.

Folkevisen ”Liden Kirsten og Prins Buris”

Valdemar den 1. var også en stor bygherre. Han fik bygget borge langs de danske kyster for at beskytte landet mod sørøvere. Ved grænsen mod tyskland udbyggede han kraftigt Dannevirke [googlemaps]. Den del af muren som Valdemar byggede hedder ”Valdemarsmuren”. Valdemarsmuren blev et kæmpe bygningsværk med op til 7 meter høje mure af munkesten. Muren kan stadig ses ved Dannevirke i dag.

Valdemar er også den konge der indfører arvefølget. Det gør han ved at krone sin søn til medkonge. Kroningen finder samtidig med at Valdemars far Knud Lavard bliver kåret til helgen.

På denne måde fremstod den nye konge slægt som velsignet af Gud, og slægten stod derfor meget stærkt.

Efter sin død bliver Valdemar begravet i Skt. Bendst kirke i Ringsted, samme sted som hans far Knud Lavard.