At kunne slå mønt var et kongeligt privilegium, der var dog enkelte meget betydningsfulde stormænd der kunne få lov til også at slå mønter, men det var under streng kongelig kontrol.

Fordi hver enkelt konge fik lavet sine egne mønter, er netop mønter rigtige gode kilder. De kan blandt andet bruges til datering Det kan de, fordi vi kender kongernes regerings tid, og finder vi en mønt sammen med andre ting, så er der stor sandsynlighed for, at disse ting er fra samme tid som mønten.

Her kan du se eksempler på tre mønter. Det er mønter fra de tre konger der sloges om magten i midten af 1100 tallet.

Aftegninger af mønter (aftegninger fra Dansk Mønt)

Valdemar 1. (Foto Dansk Mønt)

I middelalderen blev mønterne skiftet ud ret tit. En årlig udskiftning af alle mønter var ikke usædvanlig.
For eksempel skal der i Erik den 6. regeringstid hvert år til skt. Mikkelsdag den 29. sept. præges nye mønter. Samme dag skulle alle gamle mønte indleveres. Det var strengt forbudt at beholde de gamle mønter og handle med dem.
Grunden til denne hyppige udskiftning var at møntudstederen, som regel kongen, kunne tjene ganske godt på det. Indtjeningen skete ved at man ved omskiftningen f.eks. fik 2 nye mønter for 3 gamle, der med tjente kongen 1 mønt.
Kongen kunne også tjene penge ved at gøre indholdet af sølv mindre i mønterne ved at blande andre metaller i. På den måde blev mønten billigere at lave men var stadig det samme værd.
Enkelte stormænd kan også godt få adgang til at slå mønt, og dermed tjene mange penge. Dette var f.eks. tilfælde for Biskop Absalon.

For at sørge for at alle mønter kom ind til omsmeltning var det forbudt med strenge straffe hvis man anvendte gamle mønter til handel.

Mønter som kilder