I dag er det naturligt for os at lovene er nedskrevet og er ens over hele landet. Det er også naturligt for os at lovene gælder for alle. Men før de lærde munke og præster kom til Danmark var det ikke sådan.
Først da sproget latin kom med de lærde til Danmark havde man mulighed for at skrive lovene ned. Før da var lovene overleveret mundtligt og der var masser af lokale varianter af lovene.

I 1241 blev en af de første danske lov nedskrevet, det er den lov der kaldes jyske lov.

En afskrift af jyske lov fra ca. 1350, der er slået op på indledningen. (Foto Det Kongelige bibliotek)

Jyske lov indledes med:

”Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor man er i Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Loven vise Sandheden.”

Loven er skrevet på dansk og ikke på latin. Loven skulle nemlig kunne også kunne bruges af folk der ikke kunne latin. Den skulle kunne læses højt på tinge hvor stridsspørgsmål blev afgjort og det var vigtigt at også almindelige mennesker der ikke kunne læse kunne forstå den.

Man har haft love før jyske lov, men de var ikke nedskrevne. Den skrevne lov var med til at sikre, at loven, som var kongens ord, blev fulgt på samme måde over hele landet.
Folk var dog vant til at bruge de gamle ”mundtlige” love og de gamle traditioner har været svære at slippe. Der bliver behov for at kongen griber ind og det gør kong Erik Klipping i 1282 med en håndfæstning.

Erik Klippings håndfæstning