Kongen i middelalderen var også af stormandsslægt. Han var meget afhængig af sin slægts støtte og af andre stærke slægters støtte. Kongen kunne ikke bestemme alting alene. Hvis han indførte upopulære love kunne han risikere at få andre stormænd og slægter imod sig, og så var hans magt i fare.

Derfor var det også meget vanskeligt af få skrevet en samlet dansk lov. Den skulle tage hensyn til mange stormænd og mange lokale love, men i 1241 lykkedes det. Valdemar den 2. får forhandlet med stormændene og Jyske lov bliver skrevet.

Lovgivning

Styrke og magt kom ikke kun ved at have soldater. Stor rigdom kunne også købe en kongemagt.

Kongen havde en særlig mulighed for at tjene penge som stormændene ikke havde. Han kunne slå mønt. Det vil sige at han havde ret til at lave mønter, og det var der gode penge at tjene ved.

Mønter

Gennem middelalderen var der en stor udskiftning af kongerne. Men enkelte konger fik lov at sidde længe på magten. En konge kunne kun sidde længe på magten hvis han var meget stærk og havde stærke støtter.

En af de stærkeste konger i middelalderen var Valdemar den 1. også kaldet Valdemar den store.

Med Valdemar den 1. indledes en periode, hvor der er ro om magten i Danmark. Kongemagten bliver i samme slægt i flere generationer og landet styrkes. Kongerne i denne periode kaldes for Valdemarene.

Valdemar den store

Under Valdemarene bliver Danmark det stærkeste kongerige i Norden. På et tidspunkt strækker kongeriget Danmark sig helt til det der i dag hedder Estland.

View Larger Map

Men kongemagten forbliver ikke stabil i Danmark. I 1332 starter en ny borgerkrig hvor slægter slås om magten.