Konge i middelalderen · Slægter og Stormænd · De lærde

I dag er Danmark styret af en folkevalgt regering. Vi har stadig en Dronning, men hun har ikke nogen lovgivende, dømmende eller udøvende magt. Sådan var det ikke i middelalderen. I middelalderen var landet styret af konger. For at være konge i middelalderen krævede det støtte fra magtfulde stormænd.

At være konge var ikke noget, man var født til, men ofte var det de samme store slægter, der havde magt nok til at stille med et kongeemne.

I perioder, hvor flere store slægter var interesseret i at have kongemagten, kunne den skifte meget hurtigt fra den ene til den anden. I nogle perioder var der mere end en konge. Valdemar den 1. for eksempel var først konge af Jylland og blev først konge over hele landet, da han slog kong Svend den 3. på Grathe hede.

Konge i middelalderen

Kongen var selv stormand og blev kun konge, hvis han havde magt nok til at styre landet. Den magt kunne han kun få, hvis han havde støtte fra andre stormænd. Stormænd var ledere af meget rige slægter. Disse slægter kunne eje store dele af enkelte landsdele. De var ofte meget rige og havde egne soldater.

Slægter og Stormænd

Da munkene kom til Danmark, medbragte de det latinske skriftsprog. At kunne skrive latin gjorde det muligt for kongen og stormænd at skrive breve og føre regnskab. Det blev meget nemmere at styre riget, da man nu kunne administrere mere effektivt.

Munkene og præsterne var stort set de eneste, der kunne læse og skrive. Samtidig var det også dem, der stod for alle religiøse handlinger. Derfor blev de lærde en meget vigtig gruppe i den tidlige middelalder.

De lærde

Samfundet i middelalderen var opdelt i forskellige grupper eller klasser. Der var stor forskel på kongen, stormænd, lærde, håndværkere, bønder og slaver.

I dag er der ikke samme skarpe opdeling mellem befolkningsgrupperne. Det er muligt for alle at få en uddannelse og alle kan blive valgt til folketinget. Der er dog stadig forskellige befolkningsgrupper i Danmark i dag.