Mordet på Knud Lavard · Mordet på Harald Sønnerne · Blodgildet i Roskilde · Opgaver

Omkring år 1130 og ca. 25 år frem var Danmark plaget af uroligheder og borgerkrig. Genstanden for urolighederne var kampen om kongemagten. I den tidlige middelalder så kongemagten noget anderledes ud i forhold til det, vi kender i dag. Landet var i perioder opdelt i flere kongedømmer, og den enkelte konges magt var i høj grad bestemt af, hvilke stormænd han kunne få til at støtte sig.
At kronen blev nedarvet fra far til søn var bestemt ikke en selvfølgelighed.

Når vi taler om konger i den tidlige middelalder, kan det nogle gange være ret svært at holde rede på, hvem der er konge hvornår. Det er derfor en god ide at have en kongerække at kigge på. På kongehusets hjemmeside kan du se en rigtig god en:

Link til kongerækken

Urolighederne tog rigtig fart i januar år 1131. Kong Niels havde været konge i mere end 25 år, og der herskede en voldsom strid om, hvem der skulle være konge efter Niels. Striden stod især mellem den tidligere konge, Erik den 1’s søn Knud Lavard, også kaldet Knud af Ringsted, og kong Niels’ søn Magnus. Striden endte i mere end 20 års blodig borgerkrig. Sejrherren blev den unge kong Valdemar den 1., der i 1157, kun 26 år gammel, blev en meget stærk enehersker over Danmark.

Hans nære venskab med Hvideslægten og specielt biskop Absalon betød, at der netop i denne periode skete store udviklinger i Vestsjælland, der var Hvidernes område.

Du vil her blive præsenteret for 3 forskellige meget blodige hændelser i borgerkrigen. Alle hændelserne er beskrevet af tre forskellige krønikeskrivere, som ikke alle er helt enige om, hvad det var, der egentligt skete.

Mordet på Knud Lavard

Mordet på Harald Sønnerne

Blodgildet i Roskilde

Opgaver