”…Da Erik hørte det, drog han pludseligt til Sjælland, og under streng frost sejlede han over til Jylland; og den følgende nat fangede han sin intetanende broder med børn og hustru i en by, som hedder Skiping, og lod fangen dræbe af bødlerne. Sognemændene i byen begravede hans hoved i kirkegårdens fjerneste hjørne. Erik gjorde sig meget til af broderens død. Men hans sønner førte han til Skåne og holdt dem der indtil august måned. Efter at have lagt onde råd op med Skåningerne sendte han dem da til en ø der hedder Suer, og gav ordre til at dræbe dem alle dér og kaste dem i én og samme grav…”

Om Roskildekrøniken som kilde