![]() |
|
|
Sven Aggesen om
mordet på Haralds sønner.
Paa hin Tid var det, at den ovenfor nævnte Knud af Ringsted, en klog, taktfuld, vittig, kraftig og med al Manddoms Dygtighed mægtigt udstyret Mand, vandt sig Berømmelse, da han var blevet gjort ti Hertug i Slesvig. Thi baade avede han med vidunderlig Krafts Overlegenhed Vendernes vilde Raseri, og ved beundringsværdig Heltefærd lagde han dem ind under sin Retledelses Aag. Fordunklet ved hans Manddomsgerninger begyndte da Magnus at sygne hen af Misundelse som jo altid plejer at hænge med Hovedet, naar den ser en anden trives i Lykke; han begyndte at pønse paa Død for ham i sin Ærgerrugged, som ængstedes for, at han selv skulde blive berøvet det hastigt forgængelige Kongedømme, hvis ikke hin berigedes med den evige Krone. Thi ’Godhed er jo altid i Kongers Øjne mistænkeligt’, og ’enhver, som har Magt, Ej i en Medbejler finder sig vil’. Saa kom det da dertil, at ’Guders og Menneskers Ret og det Gode forglemtes, og bort svandt Hensyn til Æren i Liv og Død’. Thi uden at agte det mindste paa Blodfrændskabets Baand fik han en Blodsfrænde af den nævnte Knud Hertug, nemlig Henrik Skatelar, og forskellige andre i Ledtog med sig, og i et lukket Kammer lagde de saa i al Hemmelighed, ret som om det drejede sig om en vanskelig Sag fir Kongeriget Raad op om Mord paa Knud. De stævnede ham nemlig til et Samtalemøde med sig på en Plads i Skoven ved Haraldsted; og Christi Stridsmand, som alene var sig sin ærlige Troskab bevidst, undslog ikke for at mødes med dem, uden Ængstelse: kun mærket med det hellige Korses Tegn, ikke skærmet med Skjold eller Hjelm, blot ledsaget af to Vaabensvende, ventede han, Lammet, der paa Ulvenes Raseri. Siden kom Forbrydelsens Ophavsmænd efterhaanden derhen, Ulve iførte Faareklæder; deres Brynjer og Hjelme holdt de tildækkede med Kapper og Hætter. Og længe varede det ikke, saa skyndte disse Fredens Fjender sig med at myrde den ægte Israels Mand, deres egen Blodsfrænde, og beflittede sig paa at sende den Sjæl bort til Himlen, som tidligere havde været indelukket i Kødets Fængsel. Hans livløse Legeme bragte Christi Troende senere for at jorde det hen til Ringsted, hvor det i manges Paasyn er virket mangfoldige Undergerninger ved Guds Magt af Herrens Salvede. |