Mordet på Knud Lavard

”Thi på Djævelens tilskyndelse dræbte Magnus, kong Niels’ eneste søn, under dække af fred kong Eriks søn Knud, en kysk og mådeholden mand, prydet ved visdom og veltalenhed og alskens god vandel, i det Herrens år 1130. Derfor rejste Knuds brødre Harald og Erik et oprør mod kong Niels og hans søn Magnus, og de arbejdede på enhver måde for at berøve Niels kongemagt og kongenavn og for at dræbe Magnus.”

Knuds bror Erik får senere hævn over Magnus. Ved slaget ved Fotevig bliver Magnus dræbt.

”Kong Niels indkaldte imidlertid ledingen fra de lande, som var underlagt ham, og gav meget nøje ordre til, at alle ædlinge skulle komme til Skåne den 4. juni; for ved den tid fejrede man den hellige pinsedag. Da de nu om mandagen uforsigtigt forlod deres skibe og heller ikke havde ordnet deres sager fornuftigt, kom Erik over dem med sin hær og påførte hele Danmark et ubeskriveligt og ubodeligt tab. Vé hint grufulde år, hin bitre dag, dødens dag, mørkets dag, fuld af jammer, tung af gråd! Vé hin dag, da Magnus dræbes, Danmarks blomst knækkes! Den skønneste blandt de unge, kæk og kraftig, en glad giver, både klog og en ynder af fasthed: Magnus dræbes – og med ham jarler og fem bisper…”

Om Roskildekrøniken som kilde